Få lange løg i Barcelona

Forår i Catalonien (og dermed også Barcelona) er lig med lange løg. Eller “Calçots”, som de hedder. Kort fortalt er det en speciel type forårsløg, som kun produceres her i regionen – serveret med romeso. Vi fik det kun en enkelt gang (desværre).

Min kærestes eneste ønske til hvad vi ville se i Barcelona, da vores venner, vi skulle besøge, spurgte, var: “De der grillede løg, I konstant spiser”. Og hold nu k!ft, det var godt.

Vi bestilte bord på L’ Antic Forn. Her var der tre retter for 35 Euro. Med
Calçots ad libitum til forret (og ditto vin under hele middagen).

Udover en fremragende menu med de famøse, lange løg til forret, fik vi lammekotelet og medister efterfulgt af is.

Vinen var et kapitel for sig. Måske blev jeg lokket i en turistfælde, måske ér det sådan, man gør: Vinen går på omgang og bliver hældt fra luften og ned i munden. Man ligner en idiot. Og man spilder. Men så er det godt, man i forvejen ligner en idiot med sin hagesmæk og engangshandsker, som bliver udleveret for at blive lidt mindre snasket af, ja: De lange løg.

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.