Tilbage efter en mærkelig tid

Det var egentlig helt ufrivilligt. Men mere eller mindre fra den ene til den anden dag stoppede jeg med at opdatere bloggen. Eller rettere; holdt en lille pause. Der har sådan set stadigvæk været besøgende – men de mest læste indlæg har været om Tiki Camp på Langeland og andre steder i Danmark.

Lige så stille og roligt kan jeg se, at der nu også er gang i andre indlæg. Det må betyde, at folk er begyndt at rejse igen. Og at læse med på min blog igen – tak for det.

Det har især været om Barcelona, som jeg nåede at få et helt nyt og bedre forhold til, inden alt lukkede og Berlins sidste vagttårn, som har været velbesøgt. Og så Dublin, som jeg har været vild med, siden jeg satte mine ben der første gang.

Og snart kommer der nyt til bloggen. Der er allerede flere planlagte rejser. Det glæder jeg mig (sjovt nok?) rigtig meget til. Inden længe fortæller jeg også mere om den podcast, jeg har lavet sammen med min veninde Julie – ovre fra Gerdaglobetrotter.dk

Vi ses! Og tak fordi du stadigvæk læser med …

Rasmus

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.