Malaga ligger i Spanien

Casa Karina

Solkysten. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men der er faktisk sol 300 dage om året – og Malaga viste sig da også fra sin bedste side i forrige uge med temperaturer omkring de 30 grader hver dag.

Fritatta med chorizo og frisk persille. Tilbehør: Melonsalat med friske figner og mynte.
Fritatta med chorizo og frisk persille. Tilbehør: Melonsalat med friske figner og mynte.

Udover at være i Malaga for første gang, var det også første gang med lejebil. Vi lejede igennem Skanbil, som var dem, med de bedste vilkår – og samtidig var de billigst. Man har hørt om udlejningsfirmaer i Malaga, som snyder og bedrager, men Skanbil (og underleverandøren Cafisa (Ha!)) levede op til forventningerne om fuld forsikring uden selvrisiko – og trods mindre skrammer, som Zafiraen pådrog sig i en af de små landsbyer i bjergene, er der ikke trukket noget ekstra på VISA-kortet.

Hver dag ny udflugt
Det er rart at bo på toppen af et bjerg. Det er rart kun at kunne høre cikader og bjerggedernes brægen, når solen går ned. Og det er rart, ikke at skulle dele udsigten med andre.
At min kæreste og jeg så samtidig fik mulighed for at bo i verdens måske sejeste feriehus, Casa Karina, var kun et plus. Bl.a. fordi der var et stort udekøkken, hvor vi kunne lave morgen- og aftensmad arrangeret i små, brune lerskåle. Meget autentisk spansk. Indkøb til middagene i vores lille bjergparadis blev indkøbt i de store og yderst velassorterede supermarkeder på indfaldsvejene. Og gerne rigeligt. For med en nålesvingskøretur på 40 min. både op og ned, var det vigtigt ikke at glemme noget. Dødsangsten, som dog blev mindre dag for dag, er en anden historie.
Om dagen var vi ude for at opleve området omkring Casa Karina.
Første dag stod den på downtown Malaga. En rigtig fin by med mange muligheder for både at spise, drikke – og for at opleve både kunst og kultur. Og en stor tak skal lyde til Tambourine Sam, som havde givet tip om to must sees i Malaga:
El Pimpi
Efter sigende stedet at spise tapas og drikke sherry i Malaga. Menukortet har naturligvis Iberico-skinke og Manchego, men også mange andre småretter med lokale råvarer, fisk og skaldyr. Men en ting er, at der er noget for enhver smag på menukortet. Noget andet – og måske lige så vigtigt – er, at der er så drøn hyggeligt på den lille bodega, hvor sherrytønderne ligger i lag helt op til loftet. Det kan anbefales at mixe en masse retter og så hapse fra hinanden. Inden ferien havde vi forestillet os fem dage med en konstant og salig sherryrus. Vi forelskede os dog ikke i den spanske klassiker, men derimod i Malagas svar på portvin – Malaga Dulce. Et bekendtskab, der har været meget levedygtigt – også efter hjemkomsten.
 
El Pimpi – Calle Granada, 62 and Calle Alcazabilla – 29015 Málaga – http://www.elpimpi.com/en
Gibralfaro
“Kørte I til Alhambra?”. Det spørgsmål er blevet stillet flere gange efter hjemkomsten. Men nej. Det gjorde vi ikke. Til gengæld har Malaga sit helt eget lille Alhambra: Gibralfaro.
Fæstningen ligger på toppen af et bjerg midt i Malaga – med udsigt over hele byen og Middelhavet. Og det er derfor et must see. Men når man har sagt “på en bjergtop”, har man også sagt lang og hård gåtur. Eller som en tyk kvinde i en postkortbutik sagde til os “20 minutes. 20 minutes”. Det tog så en halv time. Hvilket er lang tid at gå op, op, op i 30 graders varme. Men som sagt: Det er det hele værd.
Frigiliana – En af “De hvide landsbyer”
En af de små gyder i Frigiliana.
En af de små gyder i Frigiliana.
En ting er Malaga by. Noget andet er de tonsvis af små byer, som ligger nærmest tilfældigt spredt rundt i bjergene. En af dem er Frigiliana, som ligger godt og vel en times kørsel fra Malaga. Byens små, kringlede gader er for de fleste turister at betragte som ufarbare. Derfor har byen – smart nok – lavet et hav af parkeringspladser på hovedvejen, som går langs byen.
Egentlig kunne det have været rart at have mere end bare nogle timer i byen, for der var mange restauranter og små hyggelige barer, som kunne have været rare at afprøve. Men desværre blev det kun til en virkelig tarvelig frokost (med udsigt over byen, dog). Heldigvis efterfulgt et ordenligt stort glas Malaga Moscatel (semisød dessertvin) på en anden lille bodega i byen.
Ja, kort fortalt: Jeg er tosset med Andalusien og de dejlige små bjergbyer, som oser af spansk, uberørt autencitet.
Hvis du er flexibel hvad datoer angår, kan du komme derned for omkring 1.500 kroner. Er sikker på, at man sagtens kan bruge en uge i selve Malaga – men det kan bestemt også anbefales at leje et hus i en lille bjergby, hvis du tager af sted for bare at slappe af og selv lave god mad af lokale råvarer.

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.