Tre “asiater” i Berlin

Det, jeg bedst husker, når jeg vender hjem fra ferier, er maden. Og inden jeg tager et nyt sted hen, researcher jeg lige på restauranter i det område, jeg skal bo i. Man skulle jo nødig sulte 😉

Selvom jeg er glad for at finde nye restauranter, er der alligevel nogle steder, som jeg vender tilbage til. Bl.a. i Berlin, hvor jeg har en række favoritter. Her er tre vidt forskellige asiatiske/asiatisk inspirerede restauranter. Med undtagelse af Dos Palillos er de også ganske billige.

Transit: Chicken curry ala Asien og and med sprødstegt skind. Haps.


Transit –
rosenthaler straße 68, Berlin Mitte og Sonntagstrasse 28, Friedrichshain

Maden smager helt vildt godt – og du kan prøve dig igennem mange forskellige retter. Ligesom mange steder i Asien er der her lagt op til, at man deler med resten af bordet. Hver ret koster 3 € pr. styk. Og man kan spise sig mæt i 4-6 retter. Så er man to, får man altså mulighed for at smage dig igennem 12 forskellige retter, hvilket jeg synes er ret lækkert (Man må også godt tage to af nogle af dem, hvis man tænker: “Det her lyder faktisk ekstra top lækkert”).
De har alt fra klassiske nuddelretter og friske og stegte forårsruller til grillspyd med lækkert, marineret kød (Ja, grillspydene er en ret, jeg vil anbefale at tage to af).

Som en ekstra bonus kan nævnes, at de har ansat Berlins flotteste asiater til at servere retterne.

Se menukortet på deres (engelske) hjemmeside:
http://www.transit-restaurants.com/menu-english.php

Sushi Circle – Französische Straße 48 – 10117 Berlin (og flere andre steder).

Er du til ris og fisk, så smut forbi denne restaurant. For 120 kroner får du runing sushi– all you can eat fra klokken 16!…
Der er mange ting i deres menukort, som ikke lige kommer på båndet (bl.a. sashimi). Men beder du om nogle af tingene fra kortet, laver de det for dig uden beregning. Det er faktisk rarest at sidde væk fra båndet, så man ikke forspiser sig (synes jeg). Det gør også, at man kan sidde og glo på hinanden i stedet for ind i et køleskab.
Eneste minus ved restauranten er, at de også har kinaretter på et bånd – det burde de holde sig for fine til.

http://www.sushi-circle.de

Dos Pallilos – LUKKET!

Kender I det der med, at det kan være svært at vælge, hvilken ret man vil ha? På Dos Pallilos er det ikke et problem. Her er får du nemlig

Variation af tang på Dos Pallilos. Smagte okay – men det var nok mere sjovt at prøve end desideret lækkert

en tasting menu med et hav af asiatisk inspirerede tapas(!). Enten den lille menu med 17 retter – eller den store med 22. Vi valgte selvfølgelig den store, og fik bl.a. variation af tang (flot men lidt for speciel ret), miniburger, noget wokhalløj med blomster, forskellige slags kød i små portioner og pocherede vagtelæg.

En del af det er oplevelsen – både det at prøve noget forskelligt, som man ikke får andre steder og det at se kokkene arbejde og se dem kæle for detaljerne for at få retterne til at se helt perfekte ud. I modsætning til mange andre restauranter med åbent køkken er de hos Dos Pallilos musestille, når de tilbereder din mad.

Der er tale om en helaftensforestilling. Vi kom klokken 19 og gik klokken 23. Prisen er 370 for 22 retter. Drikkevarer er som alle andre steder i Berlin ganske tilforladelige i pris.

Dos Pallilos har i øvrigt også en restaurant i Barcelona, hvis du skulle komme på de kanter.

http://www.dospalillos.com 

One comment

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.