Man kan kun være vild med Vilnius

I en gammel Lada, som var gammel og slidt allerede dengang, den var ny, drøner vi ind imod den gamle bydel af Vilnius. Det er foråret 2012 og tredje år i træk, vi vælger at tage til Litauens hovedstad. Det er også tredje år i træk, vi sidder i en ramponeret taxa uden sikkerhedsseler for at komme fra lufthavnen til vores hotel.

Min rejsepartner på denne tur er Mikkel. Han joker med, at chaufføren sikkert vil køre os ud i en skov, hvor han vil tage livet af os, og stjæle vores ting. Eller i bedste fald bare stjæle vores ting, og efterlade os derude. Nøgne. Men det sker ikke. I stedet ankommer vi cirka tyve minutter efter til vores hotel. Og det viser sig, at chaufføren ligefrem har kørt den direkte vej – det er ikke tit, det sker i Vilnius, er vores erfaring.

Udsigten fra Vilnius’ tvtårn. Det ligger en 100 kroners taxatur udenfor centrum

Hvorfor Vilnius? Det var da et pudsigt sted at tage hen, tænker du. Og jeg giver dig ret. Jeg ville heller ikke have valgt at tage Litauen, hvis ikke det var fordi, Mikkel havde foreslået det for tre år siden. Og nu vil jeg ikke undvære den by. Det er ikke New York eller Berlin. Det er Vilnius – og det skal man ikke klage over. Udover at have en hyggelig gammel bydel, med smalle, snoede veje og gamle huse, byder byen på billig, superlækker mad og tilpas store øl.
Så det vil sige, at vi blot tager dertil, for at svælge i øl og mad? Både og. For byen har meget mere at byde på, end bare det. Der findes faktisk museer (tag f.eks. KGB Museet) og – ikke mindst –

Derudover er en del af husene i byen gamle og smukke. Og så er der floden Vilnia, som man kan møde flere steder i byen, når man går rundt. Bl.a. i Užupis, som er et af de fedeste steder i Vilnius. Nogle kalder beskriver det som en form for Christiania – men er mest på grund af de mange gallerier, der er og fordi området erklærede sig selvstændig republik (i 1997).
Jeg vil hellere beskrive det som en form for østeuropæisk Williamsburg. Hvor om alting er, så er det bestemt et besøg vejr, og man kan bruge lang tid på, bare at gå rundt og kigge på gallerier og spændende bygninger.

Den lokale valuta – Litas – er slet, slet ikke østeuropæisk i sit udseende. Nej nej. Slet ikke Sovjet-agtigt.

Jeg er vild med Vilnius, og jeg lægger ikke skjul på det. Så se bare at komme afsted nu – hvad enten du har tænkt dig at ligge alene i et hjerteformet badekar i en weekend eller sammen med din kæreste. Eller du vil på den vilde druktur. Alene – eller sammen med din kæreste. Der er noget for alle i den by.


Lidt prisfakta – og et par tips:

  • SAS har direkte afgange til Vilnius flere gange om ugen. En forlænget weekend med fly og firestjernet hotel i den bedste del af byen kan fås for 2000 kroner. Artis Centrum Hotel og Scandic Neringa Hotel ligger begge super godt (bestil ikke morgenmad på hotellerne – det kan de ganske enkelt ikke finde ud af. Det er værre end dansk hotel-morgenmad): http://www.expedia.com
  • En halv liter øl koster cirka 10 danske kroner. Men så er den også god. En flaske lokal, litausk champus – Alita – (som smager ganske godt) kan fås for omkring 70 kroner på restauranter. Sidstnævnte bør indtages i kælderen på restauranten Forto Dvaras på Pilies gatve 16 (de kvindelige tjenere er iført bondepigekjoler): http://www.fortas.eu/main.php?lang=eng&link=dvaras
  • Min Vilnius-favoritrestaurant er Bistro 18. De ved ikke meget om den vin, de serverer. Men de kan dælme finde ud af at stege bøffer. En stor surf’n’turn koster 120 kroner. Forretterne koster omkring 40 kroner.
    http://www.bistro18.lt/meniu_eng.htm

One comment

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *