Kom billigt på ferie: Tag på hotelbar

Jeg både elsker og “hader” hotelbarer. Når jeg er ude at rejse, skal jeg se lokale barer og restauranter – ikke hotellets. Men derhjemme, ja, i København eller hvor “man” ellers bor, er det faktisk slet ikke så skidt at tage på hotelbar.
Ser du; det er ikke billigt at tage på hotelbar. “190 kroner, tak” lød det således fra bartenderen (/receptionisten) på Avenue Hotel på Åboulevard i København, da jeg for et par dage siden var forbi til to “GT”. Til gengæld var det som altid med hotelbarer som at være på rejse.
Der er nemlig altid liv i disse barer: De forretningsrejsende, som får en øl, mens de gør klar til næste dags møder. Eller kinesiske turister, som har et hav af kufferter stående ved deres bløde lænestol i baren og får en skål (overpriced) nødder og en Carlsberg (ja, virkelig) inden de bliver kørt til lufthavnen. Og så er der amerikanerne, som studerer kort over byen, og gerne vil høre tips og tricks – og kvittere med hvor vilde de er med Danmark.
Og ja: Det er dyre drinks. Men de er ofte gode og inkluderer en oplevelse.

Avenue Hotel
Åboulevard 29
Frederiksberg

Gode drinks. Dejlig rolig bar med bløde stole.
Og så er der gårdhave.
Library Bar
Plaza Hotel
Bernstorffsgade 4
København

Nok den hotelbar i København, som er mere kendt som cocktailbar end egentlig hotelbar. Den er nemlig så vildt hyggelig (jaja, på den kitchede “Se, vi har lavet en kopi af et gammelt bibliotek”-agtige måde).

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *