Klaus var min historielærer på HF. Klaus var som besat af 2. Verdenskrig – og fortalte levende om krigen i næsten hver eneste historietime.
En af de ting, der står klarest for mig, var fortællingen om Maginotlinjen: Et enormt forsvarsværk i Frankrig langs den tyske grænse. Bygget i årene efter 1. Verdenskrig. Just in case tyskerne kunne finde på at lave ballade igen. Fortet var beboet af 600 franske soldater og skulle være umuligt at indtage. Krigen kom. Men i stedet for at indtage den uindtagelige fæstning via Tyskland, smuttede tyskerne via Belgien og fik indtaget det uindtagelige fort.
Nærmest ved et tilfælde kom vi forbi Maginots hovedindgang i det nordlige Alsace på årets mini-roadtrup. Og det var lige så fantastisk, storslået og fascinerende, som Klaus fortalte. Uindtageligt eller ej.
Man tager turen 20 meter ned i en elevator og kommer straks ned i midten af en laaaang gang. Det tager cirka 45 minutter at gå ned i den ene ende og tilbage igen. Og samme tid, hvis man går i den anden retning. Men brug tiden på det. Det er virkelig en stor oplevelse at se hvordan soldaterne levede. Og selve settingen i de fugtige rum, kan løbe en koldt ned af ryggen.
Der er åbent de fleste dage. Billetsalget har dog kun åbent to timer om dagen, fra 14-16 – Men når billetten er købt, kan man godt gå rundt på egen hånd (indtil klokken 18).
Der er parkering lige ved døren.
Se de aktuelle åbningstider her:
http://www.lignemaginot.com/accueil/indexen.htm
