Jeg tror ikke, der er ét godt ord at sige om DDR og Berlinmuren. Men begge dele er historisk set noget af det vigtigste i Berlins nyere historie. Om en uge er det 30 år siden, “Muren” faldt.
East Side Gallery er muligvis for de lidt ældre børn 😄🥳
Der er stadigvæk en del rester tilbage – det længste stykke ved “East Side Gallery“, ikke langt fra Ostbahnhof. Som navnet antyder er det et “galleri” hvor kunstnere for snart 30 år siden har malet grafitti på det godt 1.5 kilometer lange stykke mur – det er renoveret for få år siden, så det igen står skarpt.
Nå, men nok om selve muren. Det var vagttårnet, vi kom fra. Og det er et kapitel for sig. Det er nemlig det aller sidste DDR vagttårn, som i dag står ganske alene på Erna-Berger-Strasse.
DDR-vagttårn i Berlin
Det sidste DDR vagttårn i Berlin står stadigvæk skarpt
Som jeg indledte med, var der intet godt at sige om DDR – og historien om dette tårn (og de godt 300 andre vagttårne, som var en del af Murens forsvar mod det onde “Vest”). Men når man står ved det grå betontårn en kold efterårsdag kan man mærke historiens kolde vingesus og næsten forestille sig:
1) Hvordan det har været at være vagt og skulle holde øje med folk der forsøgte at flygte ud af Østberlin og
2) Hvordan det har været at være indbygger i Øst og kun kunne drømme sig over på den anden side af grænsen, hvor tingene ikke var gået i stå.
For 3.5 Euro kan du komme op i tårnet. Men måske skal du skynde dig: Der er planer om at rive dette sidste vagttårn ned for, ligesom i alle andre steder i Berlin, at gøre plads til nyt byggeri. Det er ærgerligt, at en så vigtig del af historien måske går tabt. Men foreningen, som står bag driften af tårnet, kæmper med næb og kløer for, at tårnet kan blive. Og hvem ved? Måske det lykkes.
Det var første gang, jeg var i Berlin med barn. Og der kommer indlæg om netop dette emne. Berlins sidste vagttårn er ikke egnet for de mindre børn. Alene af den grund, at man skal klatre op af en 15 meter lang jernstige – fuldstændig lodret og uden form for sikkerhedsnet.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkLæs mere