Lørdag klokken 10:00
Du er lidt træt. Men du skal også ud at opleve Mallorca. Du vil nemlig gerne hjem og berette om, at grisefesternes tid rent faktisk ér forbi, selvom fordommene stadigvæk lever.
Hurtig morgenmad – med god kaffe – finder du hos Fibonacci. De har kaffe- og morgenmadsrestauranter mange steder i Palma.
Der er ingen strand i centrum af Palma. Men du vil ærgre dig over at have været i Spanien uden at have været i vandet, så du lejer en cykel og kører langs cykelstien lidt ud af byen. Ikke helt ud til Palma Nova – men bare liiiige 20 min væk fra Palma, hvor du ser den første del af stranden. Det gode ved den første del er, at det er her, Palmas indbyggere selv tager ud – så du slipper for solbrillesælgere og folk, som vil give dig “Massa-hi” (massage).
Her snupper du en liggestol og en parasol og betaler kontant til opsynsmanden, når han kommer forbi og opkræver lejen for din nye, hårde yndlingsstol (cirka 35 kr. for stol og 35 kr. for parasol lavet af grene).
Efter et par timer hopper du igen på cyklen, og kører tilbage til byens summen. Inden da griber du telefonen og ringer til restauranten Peix Vermell, som åbner klokken 13 (+34 971 079 374). Den vender vi tilbage til senere.
I fiskens tegn
Du kører lidt væk – cirka ti minutter – fra centrum. I dag er nemlig fiskedag for dig.

Og så har de de lækreste ting på menuen.
Fx blæksprutteringe. Hvis du tror, du hr smagt det før, må du tro om igen.
Her får de nemlig på magisk vis presset en hel blæksprutte ned over et lille tårn, men formår stadigvæk at få det i beignetdej og skåret sprutten i små ringe.
Meget delikat og med den helt perfekte blanding af dej og fisk.
Chilimayoen og avocadomayoen passer perfekt til denne ret.
De har ikke frokoståbent hele året, så giv dem et ring. Så er du også sikker på at få plads.
c/ Fábrica, 30
Santa Catalina
Palma de Mallorca
Tel. 971 577 154

Med fisk i maven er du klar til at indtage byen igen. Eller rettere: Klar til at indtage Aperol Spritz.
Derfor går du mod La Biblioteca De Babel i midten af den gamle bydel – tæt på Ramblaen.
Her ligger bogcafeen La Biblioteca De Babel, hvor du udover et hav af spændende bøger også finder virkeligt gode drinks.
De har siddepladser ude foran, hvor du kan følge med i både turister og lokales gøremål.
Måske er det også her, du skriver postkort. Dem kan du enten købe i bogcafeen, eller du kan, som jeg, bruge appen “Touchnote”.
Her er konceptet, at du bruger appen Touchnote, hvor du selv designer postkortet og skriver en tekst. De trykker kortet og sender til hele verden for cirka ti kr – alt inklusiv.
La biblioteca De Babel
Carrer Arabi 3
Efter drinks er der tid til lidt shopping. Og da du er midt i det hele, er der rig mulighed for at bruge lidt penge på salt fra Sollér, cancan-kjoler og spansk olivenolie.
Denne aften slutter du af på restauranten Peix Vermell. Ifølge Tripadvisor er det en af byens bedste restauranter. Men selvom anmeldelserne taler for sig selv, og man skulle tro, at det ville være et turisthelvede, så virker restauranten ganske afslappet.
Du bestiller – selvfølgelig – fisk. Tjeneren spørger dig, om du vil have en hel fisk, eller om de skal filettere den for dig. Som regel et godt tegn, at de har hele fisk, men også ved, hvordan de skal partere den.
Serveringerne er “rustikke”. Ikke så meget pis der. Bare god, frisk fisk med det mest nødvendige tilbehør. Og en sublim betjening.
Restauranten er ganske lille med otte-ti borde, så det er et must at bestille bord. Til gengæld kan du regne med, at tjenernes opmærksomhed er rettet på dig og kun dig (sådan vil du føle det. Men på en god måde).
Peix Vermell er det bedste sted at slutte knapt to døgn i Palma.
Peix Vermell
I Montenegro Str