“Det kan altså godt være, der er kø. Sidst var der kø hele vejen rundt om hjørnet”. Jeg er smuttet til
London i 24 timer for at drikke nogle øl med Brett, spise noget god mad og bare liiige holde en mini-ferie.
Brett mener dog ikke, det er et problem med bord på Dishoom denne lørdag, fordi vi rammer restauranten klokken 16:30, hvilket hverken er frokost eller aftensmad. Og ganske rigtigt: Da vi kommer derhen, er det eneste menneske vi ser, en ung mand som står med en iPad og registrerer gæsterne. Men vi bliver overrasket. For der er en times ventetid, men vi kan vente med alle de andre i restaurantens kælder, som er indrettet til netop venterum, hvor man kan få et par gode, selvopfundne cocktails mens man venter.
Dishoom er “It”-stedet for indisk i London. De har fem restauranter i London og en i Edinburgh. Det er “Mumbai”-indisk – har jeg hørt fra indere fra Mumbai. Der er tæt pakket, men det fungerer så fint, fordi man ikke sidder lige ved siden af hinanden.
Indretningen er generelt virkelig cool og ligner noget fra, ja; Indien i en vedligeholdt udgave (Har jeg ladet mig fortælle – jeg har ikke været der)…
Maden er, som sagt, indisk. I mange forskellige variationer. Eneste minus er, at de ikke har en tastningmenu, hvor man kan komme igennem en større del af kortet. For det var virkelig svært at vælge mellem en masse forretter, grillretter, currys og dahl. Jeg endte med krydret, hakket lammekød og en “Chicken ruby”, som begge to faldt i rigtig god smag. Som tilbehør fik jeg dampede grøntsager og nahn.
Altsammen virkelig veltilberedt.
Brett, som er vegetar, fik deres “Black Dahl”, som var pænt spicy og gunpowder potatoes.
Hvis du har læst hele mit indlæg, kan du næsten regne dommen ud. Men du får den alligevel her: Det bedste indiske, jeg har fået. Og så i virkeligt fede rammer. Så de er en grund til, at det er stedET for indisk i London lige nu – og sikkert vil være det længe.