Tre børnevenlige museer i Berlin

Der er virkelig mange fede museer i Berlin og det kan være svært at vælge, hvilke man skal se. Og det er fedt at rejse med børn – for du får et andet perspektiv på det, du skal se. For selvfølgelig skal man se Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie og nogle af de stykker af Muren, der er tilbage. Men det er ikke de mest børnevenlige museer i Berlin. Det er derimod disse tre. Og tro mig: Som voksen vil du også synes, at det er et besøg værd!

Museum für Kommunikation

Museum für Kommunikation Berlin
Der er rigeligt at lave på Museum für Kommunikation i Berlin. Du kan trykke, føle og lytte dig igennem museet. Der er løbende nye udstillinger. Foto: Museum für Kommunikation

Det er nogle år siden, jeg første gang skrev om dette museum. Og siden da har det været det museum, jeg har anbefalet, når folk har spurgt, hvilket museum jeg ville anbefale i Berlin.

Museet er en god blanding af historie, dimser man kan trykke på og robotter man kan spille fodbold med.

Som voksen er det spændende at følge historien fra stentavler til Snapchat (Og sundt for børn at vide, hvor begrebet ”Kommunikation” stammer fra). Men for børnene er der også meget at se på og udforske. Det er især fedt, fordi man kan prøve en del af tingene: Sende en rørpost, se live Facebook-trafik på et stort verdenskort og trykke på knapper, som sætter gang i forskellige små maskiner.

Og så har de, som et af få museer, end Enigma. Ved du ikke, hvad det er? Så læs her.

Tjek deres åbningstider på forhånd – de kan godt være lidt spøjse.

Leipziger Straße 16

10117 Berlin-Mitte

Telefon +49 (0)30 202 94 0

https://www.mfk-berlin.de/

Deutches Technicmuseum
Er du og dine børn til flyvemaskiner, brandbiler og veterantog? Ja, så er Deutches Technicmuseum Berlin det rette sted for jer!

I modsætning til Checkpoint Charlie museet (Som jeg faktisk synes er til den kedelige side) er dette sted fyldt med alskens transportmidler.

Udover at have maskiner i alle afskygninger kan du læse historien om de forskellige transportmidler og den udvikling der er sket de seneste 100 år. Der er f.eks. en hel afdeling med fly. Ikke bare med billeder. Næ nej! Der er skam rigtige fly. Personligt synes jeg, dette er den fedeste afdeling. Du kan bl.a. se et af de fly som dannede luftbro mellem Vesten og Vestberlin under Den Kolde Krig. Så der er også lidt historieundervisning inkluderet.

Trebbiner Straße 9

D-10963 Berlin-Kreuzberg

https://sdtb.de/museum-of-technology

Museum Für Naturkunde

Museum für Naturkunde er et museum i Berlin, som også børn vil synes om. Især deres dinosaur-udstilling er mega spændende.
Museum für Naturkunde er et museum i Berlin, som også børn vil synes om. Især deres dinosaur-udstilling er mega spændende.

Hvis du har mindre børn kender du sikkert Gurli Gris ganske godt. Og hvis du kender Gurli Gris, kender du også hendes lillebror Gustav, som elsker dinosaurer.

Har du en søn eller en datter som Gustav – eller er du selv Gustav i voksen-udgave, er Museum Für Naturkunde et must! Her har de nemlig en hel dinosaur-afdeling. Blandt andet med et komplet skelet af en Tyranosauros Rex (Eller faktisk en Allosaurus, som er fra samme familie og også lidt af en bad boy). Det er mega fascinerende at stå og kigge på dette kæmpe-skelet og tænke mange millioner år tilbage i tiden og forestille sig, hvordan det har været.

De har i øvrigt også en del af de andre fortidslevn som Stegosauros og Brontosauros. Udover deres dinosaur-afdeling som fylder en del har de naturlig(get it? ;)vis også en hel del planter og udstoppede dyr.

Invalidenstr. 43

10115 Berlin

https://www.museumfuernaturkunde.berlin

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.