Einstein Restaurant – Mad bag skudsikre vinduer

Det var svært at finde denne München-restaurant. Vi kunne mærke, at tampen brændte, da vi gik rundt i området omkring synagogen. Denne kosherrestaurant måtte være i nærheden. Efter at have mødt sikkerhedsvagter og politi på pladsen ved det jødiske museum, fandt vi restauranten.

Dejlig kosher-mad på Restaurant Einstein i München. Tæt på synagogen og jødiske museum.
Dejlig kosher-mad på Restaurant Einstein i München. Tæt på synagogen og jødiske museum.

For at komme ind, måtte vi igennem metaldetektor og blev udspurgt af vagter, som lige skulle se id og stille et par spørgsmål.

Bag skudsikre vinduer fik vi serveret et par tallerkener med israelske retter: Hummus, shawarma (på den gode måde), oliven, feta og meget andet.

Virkelig lækker mad, god service og fint opdækkede borde med hvide duge og levende lys. Bestemt en oplevelse både mad- og oplevelsesmæssigt.

De har nogle særprægede åbningstider, så tjek deres hjemmeside og bestil bord.

St.-Jakobs-Platz 18
80331 München
http://www.einstein-restaurant.de/

Flere tips til München her

Submit a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.